Kommentar

Ikke kopier dansk regulering

Jeg er ikke i tvivl om at Nkom jobber ud fra en tese om at det man har gjort i Danmark er godt og det bør man kopiere i Norge. Den tese er desværre baseret på et falsum. Det er ikke svært at dokumentere omvendt at regulatorer elsker at skabe mere arbejde til sig selv.

Publisert Sist oppdatert

Det skriver den danske teleanalytikeren John Strand i denne kommentaren.

Han Jørgen Enger leder nå en utredning som skal vise om det er påkrevd å åpne norske fibernett også ut over Telenors nett. Her vil myndighetene veie investeringer mot prisnivå. I den sammenhengen er den ferske nordiske sammenligningen trolig sentral. Men det er ikke bare enkelt å veie land mot hverandre, skriver teleanalytikeren Johan Strand i denne kommentaren.

Åpningen av TDCs gamle nett i Danmark har åpenbart ført til større investeringer og også abonnementsvekst i fastnett Danmark mens investeringsnivået i Norge i fiber er mange ganger høyere over tid – og spesielt veid mot de geografiske og topografiske forskjellene.

Begrenset indsigt

Der er noget der tyder på at Nkoms indsigt i hvad der sker i Danmark og hvad der er sket er begrænset eller at den danske regulator har stukket Nkom en løgn. Lad os samme se på fakta der er følgende:

  1. Da man for mere end 15 år siden liberaliserede elmarkedet fik energiselskaberne en fri kapital på 67 milliarder kroner inkl. en masse aktier i Dong / Ørsted der er steget markant i værdi
  2. Energiselskaberne i Danmark er andelsejede og de lovede deres kunder adgang til fiber. De fik også mulighed for selv at bestemme hvad de ville bruge de penge til – Andelsselskaber bestemmer sammen med andelsejerne over deres egen formue.
  3. Det faktum at energiselskaberne er så overkapitaliserede som de er og det faktum at de har lovet ALLE deres ejere adgang til fiber har drevet investeringerne i de områder hvor de andelsejede energiselskaberne holder til. Det er det meste af Danmark på nær København og Nordsjælland som var Radius områder.
  4. De investeringer i fiber er blevet forstærket af at vi har haft en konsolidering af energisektoren i Danmark. I forbindelse med den (skabelsen af Nordlys samt SEAS-NVE´s køb af Radius og efterfølgende etableringen af Andel) har resulteret i at de store energiselskaber har lovet konkurrencemyndighederne der godkendte fusionerne at alle i deres områder får adgang til højhastighedsnetværk inden for 3-4 år.
  5. I Danmark har TDC primært fiber i Nordsjælland (det gamle Dong område) og det net blev åbnet den gang TDC fik lov til at købe det af Dong / Ørsted – der er ingen energiselskaber der har etableret konkurrerende infrastruktur i de områder hvor TDC købte Dongs fiber.
  6. Ud over det så består TDC´s højhastighedsnetværk primært af det kabel TV netværk de har som går ind til lidt over 1,3 millioner husstande. I de områder hvor TDC har kabel TV har energiselskaberne ikke etableret konkurrerende infrastruktur. TDC har lavet nogle yderst begrænsede investeringer i fiber.
  7. Rent faktisk så har åbningen af TDC´s fibernet (det gamle Dong netværk) og åbningen af deres kabel TV netværk ikke resulteret i øget investeringer i infrastruktur.
  8. Rent faktisk er det sådan i Danmark at enten har de lokale energiselskaber etableret højhastighedsnetværk alternativt så har TDC det fibernet de købte af Dong eller deres kabel TV net med adgang il højhastighedsnetværk.
  9. Her viser jeg et bilde fra 2016 der viser TDC og energiselskabernes investeringsstrategi – den stammer fra TDC´s kapitalmarkedsdage i London i 2016, intet er ændret siden den gang.
  10. I den kan du se at i første omgang har TDC undladt at investere i opgradering af deres netværk i store del af landet herunder i Syd og Midt Jylland og andre dele af Danmark hvor energiselskaberne ruller fiber ud. Det har Energistyrelsen hvert år dokumenteret i deres bredbåndskortlægninger.
  11. Jeg vil gerne påstå at der ikke findes regulatoriske tiltag i Danmark som har fremmet investeringerne i højhastighedsnetværk – rent faktisk så har vi i 2017 skrev en ret omfattende rapport der er en analyse af telereguleringen i Danmark frem til at Lars Christian Lillholdt blev minister. I kan finde rapporten. her
  12. Ud over det så har subsidier til bredbånd været en fiasko i Danmark, det har dokumenterbart resulteret i færre investeringer i områder hvor man yder subsidier. Den bedste case er Region Sjælland der har Danmarks dårligste bredbånd og hvor Danmarks mest overkapitaliserede energiselskab SEAS-NVE (Deres nye navn er Andel) har holdt igen med investeringerne frem til at de fik lov til at købe energiselskabet Radius af Ørsted for 22 milliarder kroner. For at få godkendt den handel lovede man at man nu ville rulle den fiber ud som man lovede de 375.000 andelsejere 14 år tidligere
  13. Rent faktisk så har subsidier til bredbånd kun resulteret i at man har etableret bredbånd til ca. 8.000 husstande – hvis du spørger styrelsen om de har gjort et godt arbejde så er svaret ja. Det skyldes at de folk der har designet modellen er dem som administrere modellen og som evaluere modellen. Jeg har fået aktindsigt i en række dokumenter der viser at de ikke skaber den transparens som der bør være i en vurdering af en støtte ordning
  14. Det Nkom siger om Danmark er noget faktuelt tull som alle der jobber i den danske teleindustri ved – der er skrevet temmelig mange historier om dette i danske medier. Jeg kan naturligvis sende mye mere dokumentation på det jeg har skrevet og jeg gør det mye gerne.
<span class=" italic" data-lab-italic_desktop="italic">.Dette er en power point som TDC brugte til at fortælle deres aktionærer at de ikke ville investere i bla. Midt Jylland (det lilla område 4: Improving fiber reach through entering 3rd party deals with utilities No overlap in build-out, if we cannot strike a deal will not offer</span>
.Dette er en power point som TDC brugte til at fortælle deres aktionærer at de ikke ville investere i bla. Midt Jylland (det lilla område 4: Improving fiber reach through entering 3rd party deals with utilities No overlap in build-out, if we cannot strike a deal will not offer

Jeg er ikke i tvivl om at Nkom jobber ud fra en tese om at det man har gjort i Danmark er godt og det bør man kopiere i Norge. Den tese er desværre baseret på et falsum og det er ikke svært at dokumentere omvendt at regulatorer elsker at skabe mere arbejde til sig selv og det gør de ofte ved at komme med nogle påstande som der ikke er akademisk dokumentation for.

Minimal regulering en succes

Før Lars Christian Lillholdt blev minister var Danmark en regulatorisk succes fordi man lod markedet drive tingene med minimal regulatorisk indblanding. Efter at han blev minister kom der mere indblanding i markedet og det har haft en række dokumenterbare negative effekter på markedet. De investeringer der bliver lavet i Danmark er ikke et resultat af regulatoriske tiltag. Hvis Hans Jørgen Enger mener det så kan han sende en liste over tiltagene så skal jeg meget gerne dokumentere at det er noget tull.

Regulator i Danmark har kun gjort ting der har en negativ indflydelse på investeringerne. Jeg kan nemt lave en meget lang liste over de ting de har gjort og de negative effekter på markedet.

Powered by Labrador CMS